Forældreinfo
Hvad koster det at gå til spejder hos os:
110kr/måned for mikroer og opad. 73kr/måned for mikrober.
Hvad går pengene til? Får lederne løn:
Der er INGEN hos Herfølgespejderne der får løn for deres frivillige arbejde. Hverken som leder på spejdermøder, weekendture, sommerlejre eller arrangementer som vedligeholdelse af vores hytte og område. De fleste penge går til spejdernes aktiviteter og ture som tilskud, andre går til drift og vedligehold af vores spejderhytte og de sidste går til udvikling af spejderlederne i form af kurser.
Hvad er Forældreaftalen:
Forældreaftalen er blevet oprettet af bestyrelsen til hjælp for Herfølgespejderne.
Bestyrelsen sætter pris på, hvis I som forældre har lyst til at dele nogle af jeres kompetencer med os. Derfor håber vi, at I forældre har lyst til at melde jer til at hjælpe med noget, I er gode til.
Med så mange spejdere, som er kommet til de sidste par år, har vi brug for hjælp. Ved at I som forældre hjælper til med diverse forskellige ting, bliver det lidt nemmere for gruppens ledere at have overskud til alle de arrangementer, der er i løbet af et spejderår.
Spejderlederne arbejder nemlig frivilligt, og der er som sagt ingen hos Herfølgespejderne, der får løn. Derfor vil jeres hjælp og opbakning betyde rigtig meget for det overskud, der skal til for, at spejderlederne kan bruge tiden på at lave spejderarbejde og udvikle fantastiske arrangementer.
Vi forbeholder os ret til at minde om aftalen såfremt den ikke bliver udfyldt.
Forældreaftalen for 2023 kan findes her: https://forms.gle/8v2vF2dYxjejdpHN8
Hvordan melder jeg mit barn ud af Herfølgespejderne:
Hvis du ønsker at udmelde dit barn til spejder, skal du udfylde denne udmeldelsesformular senest sidste dag i måneden, for ikke at betale kontingent for måneden efter. I kan altså ikke bare lade være med at møde op et stykke tid, da vi fortsætter medlemsskabet fordi vi forventer at se spejderen igen. Spejderen er først endeligt udmeldt når du modtager bekræftelsen fra kasseren.
Praktiske filer
Vi har lavet en række praktiske informationer til både den nye og den garvede spejder. Find dem her til højre. Her finder du også vores røde tråd for spejderarbejdet i gruppen.
Aktivitetskalender
Tilmeld dig Herfølgespejdernes aktivitetskalender via vejledningen og kalenderen
Her finder du alle vores arrangementer og tilmeldinger.
Grenkalendere:
Her finder du den enkelte grens mødekalender, så du altid kan slå op hvad vi skal lave på næste møde, hvor I skal mødes og om der er nogle ændringer. (tilføjes direkte via Google)